Henrik Ibsens skrifter

Snart indtræffer der nu en betydningsfuld ​mærkedag i Deres liv, en dag, som fortjener at mindes og fejres i vide kredse. Jeg kan ikke tvile på at også så vil ske, skønt jeg rigtignok ikke af aviserne kan se at der træffes forberedelser. Men sligt holdes vel hemmeligt.

I vor lille familjekreds hernede må De være overbevist om at vi ikke lader den 23de gå forbi uden at tømme et glas på Deres ​velgående i det nye decennium, De nu træder ind i.

Det er en stor literær livsgerning, De på denne dag med stolthed kan se tilbage på. Men det er mit faste håb at denne livsgerning endnu ikke på lang, lang tid vil være at betragte som afsluttet. De besidder jo sindets ungdom i usvækket fylde. Med Deres tanker, Deres idéer og Deres interesser står De endnu som før kæmpende ude mellem forposterne; De har ​ikke ladet Dem distancere af de skiftende tider, og derfor tør det vel forventes at De endnu gennem en række af år vil eje kraft til at yde mangt et værdifuldt bidrag til fuldstændiggørelse af Deres rige og geniale produktion.

Ideerne vokser og forplanter sig langsomt oppe hos os; men ​uformærket sker det dog. Det Norge, som er ifærd med at udvikle sig, vil bære mærker af, hvad Deres ånd har virket og banet vejen for. De er en af de kæmpere, som det kommende mindst af alle vil kunne tænke sig borte fra forudsætningerne, fra udviklingsgangen.

Men først og fremst vil jeg rigtignok ønske at takken og påskønnelsen i fuldt mål må blive Dem tildel allerede i Deres levende live. Der er noget nedtrykkende, noget dybt forstemmende i dette at menneskene evig og altid kommer for sent, når de engang skal til at gøre godt igen og oprette, hvad de altfor længe har forsømt. ​Ligeover for mig selv afficerer det mig ikke en smule; men det kan ærgre, forbittre og oprøre mig, når jeg iagttager sligt ligeover for dem jeg højagter og beundrer.

Dog, den forestående festdag vil forhåbentlig ikke give anledning til deslige betragtninger. Den vil bringe Dem solskinsvejr og et varmende luftdrag midt i den hjemlige vinterkulde. Lad disse linjer fra syden, fra ​Pincio, som De elsker så højt, få medvirke lidt dertil. Held og lykke for dagen og for alle Deres kommende levedage!